Hvis Morphar er optaget på din dato – så book landsholdet!

Landsholdet er vores broder-band. To af musikerne fra Morphar spiller også i Landsholdet, og meget af repertoiret går igen. Der er dog en markant anderledes lyd og profil. Landsholdet er en akustisk party-trio der fx spiller musik til dit bryllup. De består af to akustiske guitarer og en cajon. En cajon er en lille trækasse der kan gøre det ud for et helt trommesæt, men som stadig har en organisk træagtig lyd som passer virkelig godt sammen med akustiske guitarer. Publikum kommer ofte op og spørger, fordi de ikke kan forstå hvordan der kan komme så meget lyd ud af sådan en lille kasse. Men der er ikke noget hokus, blot en trommeslager, en cajon og et par mikrofoner. Det giver en helt anderledes lyd end Morphar, og det egner sig ret godt til mindre arrangementer, fx bryllupper eller firmafester op til 100 mennesker. Du kan selvfølgelig også bare booke et fuldt partyband, uanset hvad det er for en fest. Lige meget hvad, så er målsætningen en hyggelig og musikalsk aften med masser af dans og smil fra både band og publikum.